onsdag den 6. april 2011
tirsdag den 5. april 2011
Væ'r nu professionel!!
Jeg var til forældremøde til aften. Sådan et af slagsen, hvor der både var valg til forældrebestyrelsen og et meget relevant foredrag om børn og spisning.
Essensen af foredraget var godt, men foredragsholderen var bare så længe om at nå til essensen at hun mistede en del af tilhørerne.
Hun mistede bl.a. ret hurtigt nogle af mine kolleger. Jeg tror det var da hun fortalte om dobbeltsocialisering og "sommerfugle modellen". Hvis man bare har nærmet sig et pædagogseminarium, så kender man den model. Det havde mine kolleger så ikke. Og der blev grint og fnisede ganske meget på rækken bag mig og der blev snakket endel.
Hende der sad bag mig, havde grint så meget at hun snøftede en del.
Jeg kunne ikke dy mig, og vendte mig om og sagde til hende, at jeg kunne høre at hun havde brug for en serviet. Meget smilende.
Det hjalp så ikke en tøddel!! Så måtte fru Busk altså rulle sig ud! Vi der rent faktisk var på arbejdet til det forældrede burde - i min verden - være så professionelle, at vi ikke sidder og kommetere højlydt på det som foredragsholderen fortæller!
Øj, jeg var tosset.
Det var da bare så pinligt!
Essensen af foredraget var godt, men foredragsholderen var bare så længe om at nå til essensen at hun mistede en del af tilhørerne.
Hun mistede bl.a. ret hurtigt nogle af mine kolleger. Jeg tror det var da hun fortalte om dobbeltsocialisering og "sommerfugle modellen". Hvis man bare har nærmet sig et pædagogseminarium, så kender man den model. Det havde mine kolleger så ikke. Og der blev grint og fnisede ganske meget på rækken bag mig og der blev snakket endel.
Hende der sad bag mig, havde grint så meget at hun snøftede en del.
Jeg kunne ikke dy mig, og vendte mig om og sagde til hende, at jeg kunne høre at hun havde brug for en serviet. Meget smilende.
Det hjalp så ikke en tøddel!! Så måtte fru Busk altså rulle sig ud! Vi der rent faktisk var på arbejdet til det forældrede burde - i min verden - være så professionelle, at vi ikke sidder og kommetere højlydt på det som foredragsholderen fortæller!
Øj, jeg var tosset.
Det var da bare så pinligt!
Betyder nej, ja?
Jeg arbejder jo med børn i det daglige, jeg elsker mit job!
Jeg undrer mig over, hvor mange spørgsmål forældre - generelt - inddrager deres børn i.
Et par eksempler;
Jeg står ved kassen i en lokal sportsbutik, omkring kasseområdet har personalet lavet et "diskretionsområde", det er afmærket med nogle brede elastiksnore.
Mens jeg bliver ekspederet kommer en far og hans søn (ca. 4 år) hen mod kasseområdet, drengen går direkte hen mod elastiksnoren og hiver i denne (trækker den langt ud) og faderen siger "Lasse, vil du godt holde op med det der?" Lasse siger: "Nej" - faderen går videre, mens han trækker Lasse efter sig, Lasse hyler op og faderen går over mod noget tøj.
Come on far! Følg da op på dit spørgsmål eller fortæl Lasse, at han ikke skal hive i den elastiksnor.
Da jeg var ansat i en vuggestue for nogle år siden, oplevede jeg rigtig mange forældre, der var glade for at se deres børn om eftermiddagen. Vi havde sådan en "børnelåge" i døren, så børnene ikke kunne gå ud på gangen (hvorfor ved jeg egentlig ikke...)
Når så mor hentede lille Sofie-Amalie stillede moderen sig i døråbningen og sagde; "Vil du med hjem Sofie-Amalie?" "Nej" svarede Sofie-Amalie og legede videre med dukkevognen og dukken. "Jo, kom nu, vi skal jo hjem til far, og vi skal lave aftensmad" "Nej" svarede Sofie-Amalie igen. Moderen måtte så bevæge sig ind på stuen og bærer Sofie-Amalie ud af stuen, under skrig og skrål fra Sofie-Amalies side.
Nå, så moderen endelig havde fået sin datter med ud i garderoben og skulle gi' sin 2 årige tøj på, så hylede pigen og ville ikke ha' tøj på. Moderen kamp-svedte og forsøgte at lokke med alle mulige ting de skulle, når de kom hjem.
Både mor og datter havde en rigtig dårlige "hente-situation" og det var hver dag! (Vi to selvfølgelig en snak med den mor).
Jeg oplever, at rigtig mange forældre stiller deres børn utroligt mange spørgsmål i dagligdagen! Prøv selv at læg mærke til det, næste gang du går i supermarkedet, storcentret, institutionen osv.
Spørgsmål er naturligvis gode nok, men hvis man som forældre ikke er bevidst om at bruge tid (og ressourcer) på at høre og respektere barnets svar, så lad være med at spørg!
Og stiller du barnet et spørgsmål og det siger nej, så respekter barnets svar! Hvis barnet ikke lærer hjemmefra at et nej bliver respekteret for et nej, hvor skal de så lærer det?? For betyder nej så ja?
Lasse og Sofie-Amalie's navne er opdigtet - episoderne har jeg dog oplevet.
Jeg undrer mig over, hvor mange spørgsmål forældre - generelt - inddrager deres børn i.
Et par eksempler;
Jeg står ved kassen i en lokal sportsbutik, omkring kasseområdet har personalet lavet et "diskretionsområde", det er afmærket med nogle brede elastiksnore.
Mens jeg bliver ekspederet kommer en far og hans søn (ca. 4 år) hen mod kasseområdet, drengen går direkte hen mod elastiksnoren og hiver i denne (trækker den langt ud) og faderen siger "Lasse, vil du godt holde op med det der?" Lasse siger: "Nej" - faderen går videre, mens han trækker Lasse efter sig, Lasse hyler op og faderen går over mod noget tøj.
Come on far! Følg da op på dit spørgsmål eller fortæl Lasse, at han ikke skal hive i den elastiksnor.
Da jeg var ansat i en vuggestue for nogle år siden, oplevede jeg rigtig mange forældre, der var glade for at se deres børn om eftermiddagen. Vi havde sådan en "børnelåge" i døren, så børnene ikke kunne gå ud på gangen (hvorfor ved jeg egentlig ikke...)
Når så mor hentede lille Sofie-Amalie stillede moderen sig i døråbningen og sagde; "Vil du med hjem Sofie-Amalie?" "Nej" svarede Sofie-Amalie og legede videre med dukkevognen og dukken. "Jo, kom nu, vi skal jo hjem til far, og vi skal lave aftensmad" "Nej" svarede Sofie-Amalie igen. Moderen måtte så bevæge sig ind på stuen og bærer Sofie-Amalie ud af stuen, under skrig og skrål fra Sofie-Amalies side.
Nå, så moderen endelig havde fået sin datter med ud i garderoben og skulle gi' sin 2 årige tøj på, så hylede pigen og ville ikke ha' tøj på. Moderen kamp-svedte og forsøgte at lokke med alle mulige ting de skulle, når de kom hjem.
Både mor og datter havde en rigtig dårlige "hente-situation" og det var hver dag! (Vi to selvfølgelig en snak med den mor).
Jeg oplever, at rigtig mange forældre stiller deres børn utroligt mange spørgsmål i dagligdagen! Prøv selv at læg mærke til det, næste gang du går i supermarkedet, storcentret, institutionen osv.
Spørgsmål er naturligvis gode nok, men hvis man som forældre ikke er bevidst om at bruge tid (og ressourcer) på at høre og respektere barnets svar, så lad være med at spørg!
Og stiller du barnet et spørgsmål og det siger nej, så respekter barnets svar! Hvis barnet ikke lærer hjemmefra at et nej bliver respekteret for et nej, hvor skal de så lærer det?? For betyder nej så ja?
Lasse og Sofie-Amalie's navne er opdigtet - episoderne har jeg dog oplevet.
lørdag den 2. april 2011
Er det alt for meget??
Så er jeg klar til vores ferie til Kreta, om meget snart.
Jeg har nemlig lige fået købt en ny lækker bikini - jeg er sådan en bikini-pige. Jeg vil ha' sol på hele kroppen, så en badedragt er ikke lige mig.
Så var det jo, at jeg lige skulle slå en lille times tid ihjel, mens min datter var til træning. Jeg befandt mig hurtigt i en undertøjsbutik i Frederiksberg Centret og gik på jagt efter en ny bikini.
Efter at ha' prøvet 5-6 forskellige modeller, som enten var for spraglet eller bare ikke passede min figur, fik jeg en af de ansatte til at finde noget til mig. Det skal lige siges, at jeg bevidst havde undgået noget helt sort, da jeg altid ender med noget sort!
Kvindemennesket var yderst professionel og en meget dygtig sælger. Hun kom valsende med en Calvin Klein bikini til den nette sum af 349,- + 449,-
Jeg tog straks ja-hatten på og sprang i den lille sorte sag til i alt 898,- bevidst om, at det overhovedet ikke var i det prisleje jeg normalt køber badetøj i (læs HM)!!
Hvad sker der så lige? Calvin Klein må altså vide noget om kvinders figur (små bryster, brede hofter og lidt for meget mave) for bikinien var som bygget til mig. Jeg måtte eje den, og fluks blev alt om bikini-budget glemt og MC kortet hevet frem - jeg har jo også fået penge tilbage i skat!
Jeg har nemlig lige fået købt en ny lækker bikini - jeg er sådan en bikini-pige. Jeg vil ha' sol på hele kroppen, så en badedragt er ikke lige mig.
Så var det jo, at jeg lige skulle slå en lille times tid ihjel, mens min datter var til træning. Jeg befandt mig hurtigt i en undertøjsbutik i Frederiksberg Centret og gik på jagt efter en ny bikini.
Efter at ha' prøvet 5-6 forskellige modeller, som enten var for spraglet eller bare ikke passede min figur, fik jeg en af de ansatte til at finde noget til mig. Det skal lige siges, at jeg bevidst havde undgået noget helt sort, da jeg altid ender med noget sort!
Kvindemennesket var yderst professionel og en meget dygtig sælger. Hun kom valsende med en Calvin Klein bikini til den nette sum af 349,- + 449,-
Jeg tog straks ja-hatten på og sprang i den lille sorte sag til i alt 898,- bevidst om, at det overhovedet ikke var i det prisleje jeg normalt køber badetøj i (læs HM)!!
Hvad sker der så lige? Calvin Klein må altså vide noget om kvinders figur (små bryster, brede hofter og lidt for meget mave) for bikinien var som bygget til mig. Jeg måtte eje den, og fluks blev alt om bikini-budget glemt og MC kortet hevet frem - jeg har jo også fået penge tilbage i skat!
fredag den 1. april 2011
1. april - agurkerne blomstre
En fin blomst på mine mine/skole agurker i vindueskarmen.
Det er tid til at gøre drivhuset rent og få plantet alle de dejlige agurke- og tomatplanter, som tøserne og jeg har sået i februar måned.
Det er tid til at gøre drivhuset rent og få plantet alle de dejlige agurke- og tomatplanter, som tøserne og jeg har sået i februar måned.
Abonner på:
Opslag (Atom)
