tirsdag den 5. april 2011

Betyder nej, ja?

Jeg arbejder jo med børn i det daglige, jeg elsker mit job!

Jeg undrer mig over, hvor mange spørgsmål forældre - generelt - inddrager deres børn i.
Et par eksempler;
Jeg står ved kassen i en lokal sportsbutik, omkring kasseområdet har personalet lavet et "diskretionsområde", det er afmærket med nogle brede elastiksnore.
Mens jeg bliver ekspederet kommer en far og hans søn (ca. 4 år) hen mod kasseområdet, drengen går direkte hen mod elastiksnoren og hiver i denne (trækker den langt ud) og faderen siger "Lasse, vil du godt holde op med det der?" Lasse siger: "Nej" - faderen går videre, mens han trækker Lasse efter sig, Lasse hyler op og faderen går over mod noget tøj.
Come on far! Følg da op på dit spørgsmål eller fortæl Lasse, at han ikke skal hive i den elastiksnor.

Da jeg var ansat i en vuggestue for nogle år siden, oplevede jeg rigtig mange forældre, der var glade for at se deres børn om eftermiddagen. Vi havde sådan en "børnelåge" i døren, så børnene ikke kunne gå ud på gangen (hvorfor ved jeg egentlig ikke...)
Når så mor hentede lille Sofie-Amalie stillede moderen sig i døråbningen og sagde; "Vil du med hjem Sofie-Amalie?" "Nej" svarede Sofie-Amalie og legede videre med dukkevognen og dukken. "Jo, kom nu, vi skal jo hjem til far, og vi skal lave aftensmad" "Nej" svarede Sofie-Amalie igen. Moderen måtte så bevæge sig ind på stuen og bærer Sofie-Amalie ud af stuen, under skrig og skrål fra Sofie-Amalies side.
Nå, så moderen endelig havde fået sin datter med ud i garderoben og skulle gi' sin 2 årige tøj på, så hylede pigen og ville ikke ha' tøj på. Moderen kamp-svedte og forsøgte at lokke med alle mulige ting de skulle, når de kom hjem.
Både mor og datter havde en rigtig dårlige "hente-situation" og det var hver dag! (Vi to selvfølgelig en snak med den mor).

Jeg oplever, at rigtig mange forældre stiller deres børn utroligt mange spørgsmål i dagligdagen! Prøv selv at læg mærke til det, næste gang du går i supermarkedet, storcentret, institutionen osv.
Spørgsmål er naturligvis gode nok, men hvis man som forældre ikke er bevidst om at bruge tid (og ressourcer) på at høre og respektere barnets svar, så lad være med at spørg!
Og stiller du barnet et spørgsmål og det siger nej, så respekter barnets svar! Hvis barnet ikke lærer hjemmefra at et nej bliver respekteret for et nej, hvor skal de så lærer det?? For betyder nej så ja?

Lasse og Sofie-Amalie's navne er opdigtet - episoderne har jeg dog oplevet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv