tirsdag den 5. april 2011

Væ'r nu professionel!!

Jeg var til forældremøde til aften. Sådan et af slagsen, hvor der både var valg til forældrebestyrelsen og et meget relevant foredrag om børn og spisning.

Essensen af foredraget var godt, men foredragsholderen var bare så længe om at nå til essensen at hun mistede en del af tilhørerne.
Hun mistede bl.a. ret hurtigt nogle af mine kolleger. Jeg tror det var da hun fortalte om dobbeltsocialisering og "sommerfugle modellen". Hvis man bare har nærmet sig et pædagogseminarium, så kender man den model. Det havde mine kolleger så ikke. Og der blev grint og fnisede ganske meget på rækken bag mig og der blev snakket endel.
Hende der sad bag mig, havde grint så meget at hun snøftede en del.
Jeg kunne ikke dy mig, og vendte mig om og sagde til hende, at jeg kunne høre at hun havde brug for en serviet. Meget smilende.
Det hjalp så ikke en tøddel!! Så måtte fru Busk altså rulle sig ud! Vi der rent faktisk var på arbejdet til det forældrede burde - i min verden - være så professionelle, at vi ikke sidder og kommetere højlydt på det som foredragsholderen fortæller!
Øj, jeg var tosset.
Det var da bare så pinligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Powered By Blogger

Blog-arkiv