lørdag den 24. maj 2014

10 dage!

10 dage uden: sukker, kage(r), marmelade, is, slik, knækbrød, kiks, rugstave, risgaletter, rugbrød, hvidt brød, pizza, pasta, hvide ris, nudler, konserves, boullion, champignon, majs, ærter, tomater, peberfrugt, et minimum af frugt, honning, kunstig sukker (alt sødende), sodavand (heller ikke light), kaffe, danskvand, øl, vin, spiritus el., ingen mælkeprodukter, ost og naturligvis kød.
Til gengæld har jeg nydt en masse grønt, mandler og frø, linser, bønner og æg.

Det var min mand der startede denne diæt. Han er en 'sukkerholic', og besluttede at gøre noget ved det. På tirsdag (uge 23) runder han 4 uger på en diæt og da han var to uger inde i diæten, besluttede jeg at følge ham de kommende to uger.

Hvad spiser vi så?

Tja, morgenmaden består af havregrød, der bliver kogt på vand og sammen med et revet æble per person toppet med kanel.

Frokosten er ofte (for mit vedkommende) et par æg til omelet, lidt fisk og avocado eller andet grønt.

Aftensmad: grønt på panden, linsesuppe, squashpandekager (lavet på boghvedemel), hummus.

Og så spiser jeg, nå jeg er sulten.

Masser af vand og grøn the!

Cravings for sødt får jeg stadig, men det bliver lettere og lettere. Jeg har haft tidspunkter, hvor jeg har kigget på de is, vi har i fryseren og IKKE taget én eneste. Jeg har kigget søgende i køleskabet og køkkenskabene. Når disse cravings kommer over mig, smider jeg en pose mandler i ovnen og bager dem! Lækre snacks - MUMS.

Målet er at blive fri for sukkerafhængigheden, slippe afhængighed af brød, for dybest set er min krop ikke så glad for gluten.

Og endnu engang laver vi masser af stegt hvidløg, skøn tilsætning til den varme mad.

Stegt hvidløg.
Sådan laves stegte hvidløg
.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Powered By Blogger

Blog-arkiv