torsdag den 23. januar 2014

Jeg hverken kan eller vil fikse verden

Kender du det, at møde en person, som med hele sit kropssprog viser, at den person overhovedet ikke er interesseret i at tale med dig?

Sådan havde jeg det, da jeg en dag gik gennem det lokale shoppingcenter og mødte en for mig yderst velkendt person og dennes ven.

Som det flinke menneske jeg er, gik jeg naturligvis over og sagde hej. Og efter et ganske kort øjeblik var jeg klar over, at de to personer overhovedet ikke gad at tale med mig. Jeg fik sagt og spurgt til helbredet og andet i den ene persons liv. Men nogen varme eller interesse fra personens side, blev jeg slet slet ikke mødt med.

Det virkede nærmest som om jeg var til ubelejlighed for de to og der var ingen invitation til samtale. Det er nu tydeligt for mig, at personen ikke bryder sig om mig. Jeg undrer mig bare over, hvad det handler om.

Jeg fortalte min mand om episoden (han kender den ene person yderst indgående) og han sagde blot: 'husk på, at det ikke handler om dig'.

Jeg skal ikke ordne andre folks shit eller fikse verden!

Men at fikse mig selv med Yoga, det kan jeg!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Powered By Blogger

Blog-arkiv