Sidder her og burde læse som en gal for, at være forberedt til morgendagens undervisning på AU.
I morgen tikkede der en privat besked ind på min facebook profil; "hvordan føles en diskusprolaps?"
Hmm, ja hvordan var det nu lige det var? Efter en længere 'brevveksling' via 'le book', blev vi enige om at overtage med en telefonsamtale.
Jeg håber inderligt, at pigen der kontaktede mig får det bedre. Der ligger et stort stykke arbejde med kroppen, når den er i konstant smertetilstand. HAR VÆRET DER! JEG VED DET!!
Jer er ikke et orakel eller magiker, men jeg kan fortælle om min erfaring, lytte og stille spørgsmål.
Nu kommer det, jeg fik lige gået tilbage i tid, her på bloggen, og huskede hvilket helvede min krop befandt sig i for bare et år siden.
Jeg så, at 18 af mine etiketter handlede om diskusprolaps - en absolut topscorer!! (Okay, indrømmet, mad fylder også godt).
På @DRP3 taler værten om danskernes forbrug af smertestillende piller. Hvis statestikken er fra 2013, så har jeg været med til at banke forbruget op. I en meget lang perioder tog jeg selv 6 panodil og 9 kodein dagligt... og de hjalp ikke på mine smerter, som følge af diskusprolapsen.
I dag er jeg fuldstændig 'pillefri' - jeg tager dog D-vitamin!
I det forgangne år har jeg været sygemeldt, stoppet min spinnings træning, blevet vegetar, gået til genoptræning i 34 grader varmt vand, sagt mit job op, blevet fuldtidsstuderende, fejret 4 års bryllupsdag og 17 års kæreste dag, skrevet min første akademiskeopgave med tilfredsstillende resultat, begyndt at dyrke yoga, sunget på plænen i Tivoli med mit gospelkor, været på højskole og nu planlagt en fantastisk sommerferie i 2014.
Fremtiden? Aner det ikke, jeg ved bare, at jeg ikke spiser kød igen, bliver ved med at lave yoga, forbliver gift med min soulmate, læser som en gal for at få min kandidatgrad og ???????
Kvinde. Tror på at helbredelse i kroppen sker i sindet. Tilgivelse og kærlighed er essentielt i mit liv. Kreativ med strikkepinde og hæklenål. Synger GOSPEL med hjertet. Gift med en skøn mand. Ham skal jeg blive gammel med. Læser mange bøger - har en bred smag. Lever med en diskusprolaps i lænden. Proffesionsbachelor som pædagog. Læser kandidat på AU (DPU).Er vegetar siden primo 2013. Fra primo oktober 2014 nu 98% veganer spisende
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar