Det er sjældent, at jeg overhovedet rører alkohol og vi åbner ALDRIG en flaske rødvin en fredag- eller lørdag aften. Det samme gælder, hvis vi har gæster. Det hører sig til sjældenhederne, at der bliver drukket mere end en enkelt flaske vin på en hel aften.
Jeg kan nu meget godt lide smagen af både vin, øl og drinks.
Det tiltaler mig bare ikke at få en lille skid på. Især ikke en helt almindelig hverdags aften. Jeg ønsker også grundlæggende at vise mine børn, at man godt kan hygge og være sammen uden, at der er alkohol med ved familie/sociale lejligheder.
Og så er der fester, dem med dans og drinks (dem er der jo bare sååå langt mellem) der er jeg yderst sjældent beruset. En tur i byen, uha da, der har jeg været (og rigtig meget) i 80'rene.
Tilbage til den indre alkoholiker - sukkertrangen. Min store udfordring i hverdagen.
Hver morgen beslutter jeg at spise sundt, husk frugten, drikke vand, lave en lækker frokost, huske at spise en gulerod når trangen til sukkerholdige indtag brænder i min krop. SIG NEJ, SIG NEJ, SIG NEJ!!
Trangen til at spise hvidt brød, kager, vingummier, super flyers, chokolade, brød med smør, marmelade, fede oste, nutella, pålægschokolade og så videre, den er hos mig hver dag. Og altid efter kl 11 om formiddagen. Jeg glor ofte i skabe og skuffer efter noget lækkert til at slukke "tørsten" med.
Jeg ønsker dybest ser heller ikke at leve et liv, hvor jeg ikke tillader mig at spise det der ikke er godt for mg.
Men hvis min sukkertrang er lige som en alkoholikers trang, så burde jeg jo sige nej tak HVER GANG! Det er bare så pokkers svært. Jeg har den dybeste respekt for ædru alkoholikere!
Jeg læste engang, at summen af laster er konstant.
Og da jeg ikke ryger længere, så er den last jo væk.
Jeg drikker heller ikke vin flere gange om ugen - hmm.
Men lasten til det hvide brød og alt med sukker, den er fandeme svær at blive kvit.
Ps. Livet er fuld af fristelser man må æde sig gennem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar