torsdag den 30. maj 2013

En langsommelig process

Mere end et halvt år er gået siden jeg mærkede de første symptomer på, at "der var noget galt".

Længere end jeg jeg skulle have gjort, tog jeg en masse smertestillende håndkøbsmedicin. 
Det blev afløst af smertestillende på recept, undersøgelse hos egen læge og så kørte det ellers i lind strøm med; henvisning til scanning - som jeg selv bad om, allergiske reaktioner overfor NSAID, sygemelding, svar på scanning, undersøgelse hos specialist på offentligt hospital, målrettet træning, samtale på jobcenter, egen træning, omsorgssamtale på job, træning i kommunen, sengeliggende, ny lægevurdering, hos specialist på offentligt  hospital, henvisning til kirurgisk afd., rykket telefonisk et utal af gange, kropsterapi, morfin, fremgang, lægeundersøgelse mhb. på operation på privathospital - har selv betalt, ud af morfin (yahuuu), ny tid hos kirurgerne om et stykke tid (offentlige), let fremgang, bestille tid hos egen læge mhb. træning i varmt vand og et ophold på Montebello i Spanien - jeg kan jo altid prøve☺ 
kontakt til jobcenter og kommunefysioterapi. 

Så lige i øjeblikket er jeg i stand til at være oppe mellem 1-2 timer om morgenen, så er det ned at ligge. 
Jeg kan nu sidde - kun hvis det er i en blød sofa/stol i et par timer. 
Jeg kan deltage i madlavning - hvis jeg ind i mellem lige kan lægge mig. 
Jeg kan sætte en vask over i maskinen, men dårligt bære det våde tøj ind til tørrestativet. 
Støvsugning, løft, indkøb, længerevarende madlavning og rengøring er en umulighed.
En yderst lille gåtur, med på indkøb og kort shopping er hvad jeg kan pt. 

Og udsigterne er desværre ikke alt for positive. Stor risiko for tilbagefald også efter en evt operation indenfor de næste to år. 

Udsagnet; "Man skal have et godt helbred for at blive syg" holder i den grad!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv