mandag den 4. marts 2013

Fuld valuta for mine skattekroner.

Og nej, jeg har ikke checket, om jeg får penge tilbage i skat.

Jeg skal ellers lige love for, at der er kommet skred i tingene ifht. diagnosen, jeg fik i sidste uge.
Onsdag får jeg en telefonisk besked på at kontakte Gentofte hospital, de har en akut, akut tid til mig.
Kan du komme tors- eller fredag, er spørgsmålet fra sekretæren på afdeling for gigt- og ryglidelser?

SÅDAN!! Så sker der noget!
Jeg fik en tid torsdag - da jeg jo er sygemeldt, har jeg li'som ikke andet at tage mig til:-/
Summasumarum, jeg er nu blevet henvist til fysioterapien på Gentofte - så nu venter jeg på, at de ringer til mig......

Jeg håber bare, at der snart sker en bedring, men må være tålmodig og få startet den træning på hospitalet - når de altså ringer.

Det værste er bare, at nogle minutter/timer går det egentligt okay godt, lige til jeg får lavet en helt almindelig bevægelse, der får trykket nerven i ryggen. Så har jeg de vildeste smerter ned i benet og halter afsted som en ultra gammel kone. Og løft på mere end 5-10 kilo er forbudt for mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Powered By Blogger

Blog-arkiv