tirsdag den 12. februar 2013

I går var det 10!

Tja, vegetarmaden bliver indtaget med den største selvfølgelighed her, efter 10 dage uden kød.

I går fejrede vi den førstefødtes 24 års fødselsdag. Han og kæresten er begge vegetarer, han på 6. år og hun på 10. år!
Vegetarerne var i overtal, så der blev kun serveret vegetariske retter.

Selv mine forældre var overraskende over, hvilken mæthed maden gav dem.

Jeg fik eksperimenteret med mungbønnepostej.

125 gr mungbønner koges i ca 40 min. (Uden iblødsætning) brug rigeligt med vand, de suger meget!
200 gr grønne ærter
1-2 spsk Tahin
Olivenolie
Citron saft
Hvidløg efter smag
Salt og peber
Det hele kommes i foodprocessoren og køres sammen.
Smager skønt, og mungbønnerne er fyldt med både protein og fibre!

En god erstatning for humus.

I øvrigt havde vi købt en Kenwood foodprocesser til sønnen i fødselsdagsgave. Aldrig har jeg set så stort et smil i hans ansigt!! Enhver vegetars drøm😊😊



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Powered By Blogger

Blog-arkiv